Vælg region
Print

Sommer opdatering fra Asseco

Der er sket meget i Asseco Danmark i årets første seks måneder. En af de største forandringer har været udbygningen af vores interne samarbejde mellem vores polske medarbejdere i Warszawa og vores danske medarbejdere i København.  I Warszawa sidder der nemlig syv af vores kollegaer, som arbejder for Asseco Danmark og i de seneste seks måneder har vi arbejdet på at få udbygget samarbejdet og kommunikationen, så vi bedre kan drage nytte af hinanden på tværs af opgaver. Samarbejdet kulminerede, da vi i april kunne afholde vores udskudte julefrokost og det danske team endelig kunne møde og socialisere med det polske. Aftenen var en stor succes og har medbragt et langt tættere samarbejde kollegaer imellem.   

I vores InsureControl team har vi haft seks forrygende måneder. Vi har landet fire nye IFRS17 aftaler samt to SII-aftaler. Herudover har vi lavet Q4, Q1 og årsrapportering på BPO-aftalen på Akademiker Pension. Vi fik samtidig en ny medarbejder i form af René Lundstrøm, som skal hjælpe med at løfte arbejdsopgaverne i InsureControl teamet. Sidst men ikke mindst, så kunne vi i maj måned fejre rund fødselsdag! Det var nemlig 10 år siden, at vores første Solvency II kontrakt blev underskrevet. Vi fejrede fødselsdagen med SII-logo kage, bobler og alle vores kære kollegaer. Vi glæder os til 10 år mere med Solvency II!  Samtidig har vores Projects-team fået en ny driftsaftale i hus og skaffet en projektaftale på udviklingsressourcer. Dermed er der masser af arbejde for begge afdelinger.   

Sidst men ikke mindst, så er der også gode nyheder fra konsulent-siden af forretningen. Vi har igennem de sidste mange år erfaret, at når sommeren nærmer sig, så bliver der færre opgaver til vores konsulenter, men sådan er det ikke gået i år! Samtlige af vores konsulenter er nemlig blevet forlænget hen over sommeren og resten af året, så vi går sommeren i møde med stort smil på læben og spændende opgaver forude!  

Selvom vi hos Asseco trækker i shorts og solbriller, og lige så stille går på ferie, så er kontoret aldrig helt tomt, så hvis du har brug for os, så står vi stadig til rådighed.  

Rigtig god sommer fra Asseco Danmark. 


Print